Børne- og øvrige bidrag til dit barn

Børnebidrag fastsættes af Rigsombuddet.

Såfremt den anden forældre ikke bidrager til jeres fællesbarn, kan du anmode Rigsombuddet om at fastsætte børnebidrag.

  • Du har mulighed for at anmode om forhøjet børnebidrag, hvis den andens forældres indkomst er særlig høj. Du kan læse mere om dette på Rigsombuddets hjemmeside.

  • Der kan pålægges særlige bidrag i anledning af omkostningerne ved barnets fødsel m.v., navngivning, herunder dåb, til barnets konfirmation eller, hvis barnet ikke skal konfirmeres, i forbindelse med at barnet har opnået konfirmationsalderen – og helt ekstraordinært - i anden særlig anledning.

    Der kan søges om fastsættelse af konfirmationsbidrag tidligst 3 måneder før og senest 1 dag før dagen for barnets konfirmation.
    Rigsombuddet afviser ansøgninger om fastsættelse af konfirmationsbidrag, hvis de er indgivet på andre tidspunkter. 

    Bidrag i forbindelse med barnets sygdom og begravelse eller i anden særlig anledning, skal søges ved rigsombuddet inden 3 måneder efter udgiftens afholdelse, medmindre det vurderes, at der er tale om en rimelig grund der kan begrunde overskridelse af fristen.

  • Bidragspligten ophører ved barnets fyldte 18. år. Bidrag til undervisning eller uddannelse kan dog pålægges indtil barnets fyldte 24. år. Afgørelse af, om der skal pålægges bidrag til undervisning afgøres på baggrund af et samlet skøn over barnets (herunder SU) samt den bidragspligtiges indtægter. 

Du kan have også have ret til:

Det er ikke muligt at opnå fri proces ansøgning om bidrag til dit barn.

Du kan læse mere om fastsættelse af bidrag på Rigsombuddets hjemmeside: Børnebidrag

Ring hvis du har spørgsmål til fastsættelsen af bidrag, og hvilke bidrag der kan søges.